Del 1, 2 og 3 af Tristan og Milea-fortællingerne         

Han fik en infam hovedpine og han bed igen tænderne sammen. Han gik ud til vandkanten. Han hævede hånden, tøvede for et sekund, og smed kæden langt ud i havet, så langt ud som han kunne. Han kastede til af alle kræfter, mens han tænkte på sit barns mor i hans arme, sårbar og nedbrudt. Hun ville nu være fri for den tunge byrde. A´desch´o sendte et sidste minde efter ham som plantede sig i hans lukkede sind. Mindet chokerede ham fuldstændigt. Han tog sig til hovedet. ”Din satans dæmon” snerrede han rasende. Han havde ramt Milea på et helt personligt plan. Hvor havde han dog dømt forkert, da hun forsøgte at advare ham om hvad der var sket…