Skyggen fra Paf Katja Meier Marcussen

– Ari. Mine fingre strammer sløjfen på mit snørebånd godt til, inden jeg rejser mig op. Hoveddøren står åben, og far tager fat i mit ærme og trækker mig tilbage i entreen, mens han forsigtigt scanner trappeopgangen.

– Hvad er der?

– Ari, siger han lavt.

– Du skal passe på.

– Hvad?

– Du skal passe på. Det er ikke så sikkert derude i dag.

Jeg ser ind i hans angste, men truende øjne. – Far, hvad er der? Hvad snakker du om? spørger jeg stille.

– Der er nogen, der holder øje med os. 

Aris barndom er præget af frygt og usikkerhed. Faren taler ofte om alle dem, der følger efter dem, men som tiårig opdager Ari, at det er hans egen far, der er skyggen på gaden. Spørgsmålet om, hvad der er rigtigt og forkert, fortsætter i ungdommen, hvor Aris storesøster får en psykose, moren begynder at pakke sig ind i stanniol, og faren flygter til Grækenland for at blive fri for de fjender, som ingen andre kan se. Som den eneste uden psykiske problemer kæmper Ari for at få sig en god uddannelse og leve et så normalt liv som muligt, men igen og igen bliver han overhalet af virkelighedens udfordringer med familien. Da han mister sin kæreste og må flytte ind i et gammelt skur, føler han sig for alvor handlingslammet, men hans inderlige ønske om at få et lykkeligt liv får ham til at træffe et afgørende valg. Skyggen fra P er historien om at være pårørende til psykisk syge. Den beskriver, hvordan det er at være vidne til, at ens familiemedlemmer ændrer personlighed, og hvordan det føles, når man er nødt til at være den, der får sine kære indlagt – også mod deres vilje. Samtidig viser hovedpersonens fortælling, at man trods psykisk sygdom kan styre efter det gode i livet og skabe sig sin egen familie og karriere – og komme ud af skyggen fra de psykiatriske afdelinger.