Han lod kniven falde igen, og den borede sig igen ind i hendes skulder og rettet ind mod pulsen på hendes hals. Hun skreg i angst og smerte, og manden stoppede og så ned på hende, han gispede efter vejret. Hvorfor skulle hun egentlig dø for hans kniv? Hun klynkede. Manden vendte sig, greb sin hat på bordet, satte den på hovedet, vendte sig og bukkede for hende. Kniven blinkede i skæret af lampen, og han smed kniven ud ad vinduet og kravlede så selv ud og stak af via gyden bag bordellet. Ludmilla besvimede der midt i blodbadet. Så bleg, så hvid som en lilje ...