Min mor sagde, at jeg fil navnet Bjarno, fordi jeg skulle være digter. Sådan gik det ikke, men jeg har igennem årene dog skrevet en hel del sange til fester og familiesammen-komster. Til min fatter og måtters guldbryllup den 12. august 1988 skrev jeg en sang på 21 vers kaldet. “Balladen om slægten Hvid”. Det er på mange måder krønikens forløber. Jeg har pillet nogle få vers ud. Fatter og måtter boede da stadig på ejendommen.

Mel: Fra Halifax til Spanien
Dær æe å stæ so frisk å flot mæ straj å hie å skow
å folken dær di ær dæm siel, di tår djær iejen low
#ja mællem willen Westerhaw å rowle Kattegat
dær lejer sien Arilds tiej, di Wendelboers laj#.

Di seer at i dæj østle diel, da war wi let tebaeg
mæn hwæe i ægte wendelbo haj wæer det ær in saeg
#for mællem willen Westerhaw å rowle Kattegat
dær lejer sien Arilds tiej, de Wendelboers laj#.

Hær jiek wår slægt i hujer oer, frå di war pieg å dreeng
å sat djæ spur i hiens lyng sowal som mark å eeng
#di kam frå nør å øst å west, å nåen frå søjer å
mæn fremfor ålt så høt di hjæem i wendelboens laj#.

Ja måtter do hår slæt å slæbt frå måen te swoll jiek nie
mæn dæem frå bakkern spår sæ in skønt wi bløw flie å flie
#do hår jow ålstej waet testee næe wi hae brug fo dæ 
po dæj plæt joer i Gammeltjæerk, som no ær slægtens hjæem#.

Dær ku jow skryws so månne ting, hwes mæ war wal så snel
um sup å høns, det stribe flæsk å lurdagsspeejesel
#wi wæer at måtter faj det swært, mæn no hun håller å
dæj hær plet joer i Gammeltjæerk, som no ær slægtens hjæm#.

Hær leejer slægten så fo jæe så stur å stolt å stæerk
dæj jemmer jow så monne folk djæs hiele lywsens wæerk
#ja mællem willen Westerhaw å rowle Kattegat
dær lejer sien Arilds tiej, de wendelboers laj#.