Der var kommet et helt samfund i samfundet, det var der ingen tvivl om i Huleby, og Westpower havde magten i det skjulte. Sorte penge og stoffer florerede, visse aftaler blev honoreret under hånden, og de blev overholdt, for ellers vankede der dummebøder. Og borgerskabet, kirken og ordensmagten tolererede det meste. Selv militæret i Oksbøl, der formentlig uden problemer kunne invadere en mindre landsby i Kaukasus – hvilket de konstant øvede sig på – blev holdt på behørig afstand af det betændte miljø. Man skulle jo nødig komme til at krænke nogen. Sådan var den almindelige opfattelse af situationen blevet i Huleby, og Dunner var ved at få et føl. Det var ellers ret usædvanligt for en kvægavler, men ikke desto mindre tilfældet. Der var efter hans mening aldrig nogen, der bekæmpede ondets rod for alvor, og desværre var det tydeligt for ham, at Westpower for alvor var blevet en byrde for samfundet, efter at Brian Banke Christensen var kommet ud af spjældet.