Uddrag af bogen 

Der var stadig en udvej. ”Jamen, Tartarus! Ingen er nogensinde vendt tilbage fra det sted. De fordømte sjæle pines i al evighed dernede …! Det er bevogtet af Pluto, og han har nøglen!” Lucius troede ikke sin egen stemme, da han sagde det, men det var også for hans venners skyld: ”Jeg vil gå derned, hvis det kan hjælpe! Jeg vil gøre det for din skyld og for dine forældres.”  Julia så op. Hendes øjne var slørede af tårer. Men der var også et glimt af håb at spore. ”Vil du?” Hendes stemme var næppe hørlig, men tonen var så bedende, at løbet var kørt. Lucius vidste, at han var nødt til at gøre det. ”Ja!”