SlusegårdgravpladsenKeramikken, tekstilerne, skeletterne, de brændte knogler, tænderneaf Birgit M. Rasmussen, Birgit Rasmussen, & Birgit Lind

Slusegårdsgravpladsen på Sydøstbornholm blev udgravet i årene 1958-1964 af Ole Klindt-Jensen, der i 1978 begyndte publikationen af det store fund med en beskrivelse af gravanlæg og et katalog over oldsagsmaterialet (bind 1 og 2). Fremlægningen fortsatte med gravformerne, herunder en særlig bearbejdning af bådgravene (bind 3). I 1996 indledtes publikationen af det omfattende oldsagsmateriale med en gennemgang og analyse af keramikken (bind 4), og beskrivelsen og analysen af de øvrige fundtyper afsluttes med det foreliggende og afsluttende bind (5).

Da publikationsarbejdet har strakt sig over en længere årrække (1991-2007), indledes dette bind med en kortfattet oversigt over gravpladsens topografi og arkæologiske faser efterfulgt af en sammenfatning af hovedlinjerne i forskningsresultaterne.

Slusegårdsgravpladsen har på mange forskellige områder væsentlig videnskabelig betydning: Først og fremmest er det en totaludgravning af en gravplads, som har været anvendt igennem en ca. 500 år lang periode (ca. 50 f.Kr. til 450 e.Kr.) og hertil kommer, at det er nyere udgravning. Selv om der nu er gået adskillige år, siden det arkæologiske feltarbejde blev afsluttet, fremstår Slusegård stadig som den største fuldstændigt undersøgte gravplads på denne oldtidsrige Østersø-ø.