Gennem sit forfatterskab trak Henrik Pontoppidan (1857-1943) en flåde af SMAA ROMANER, der ""som proviantskibe lejrede sig om de store"" (Vilh. Andersen).

Det er indtagende, skarpsindige og underholdende bøger der hævder sig i deres egen ret. Den franske kritiker Marcel Brion mener endda de i slidstyrke overgår det øvrige forfatterskab.

For første gang genudsendes SMAA ROMANER i de førsteudgaver der blev fortrængt når Pontoppidan omarbejdede eller direkte afviste at genudgive. Bindet indeholder UNG ELSKOV (1885) der blev totalt omskrevet i 1906, MIMOSER (1886) som er den mest omdebatterede af alle hans bøger, skolebogsklassikeren ISBJØRNEN (1887), den aldrig siden optrykte SPØGELSER (1888) og NATUR (1890) hvis to små romaner, VILDT og EN BONDE, siden blev spredt i forfatterskabet.

Cand.mag. Flemming Behrendt skrev i 1964 en specialeafhandling om Henrik Pontoppidans omarbejdelser, der afgørende opklarede tilblivelsen af de to store romaner, DET FORJÆTTEDE LAND og LYKKE-PER. Efter 30 år i dansk journalistik - bl.a. som filmkritiker og kulturredaktør på Weekendavisen, kronikredaktør på Berlingske Tidende og siden 1991 udenrigskorrespondent i Paris - er han vendt tilbage til det komplicerede pontoppidanske forfatterskab. Som udgiver af SMAA ROMANER øser han i efterskriften af de rige brevkilder der i dag står åbne til belysning af den mest omvæltende periode i forfatterskabet.

I 1988 udgav Flemming Behrendt biografien om Herman D. Koppel, FRA ET HJEM MED KLAVER, og han arbejder nu på den første biografi om Henrik Pontoppidan.