En duks i aftenrøde
Anmelderen har meget svært ved at finde et helt digt, han kan lide i Pia Tafdrups nye digtsamling, og han finder samlingen meget lidt vellykket. Det er for stift, akavet og hult, og det fungerer ganske enkelt ikke poetisk. Det er som om, digteren grundlæggende ikke kan få sin bog til at hænge sammen, hvilket er noget, anmelderen principielt godt kan lide, og som reelt også giver et viltert, overordnet flow. I denne digtsamling er digtene dog ikke viltre, de er blot 'vægtede kombinationer af sirligt referat, oppumpet billedsprog og luftige aforismer.' Sammenlignet med hendes tidligere digtsamlinger, som har været stramt organiseret omkring et billedkompleks, et tema eller en form, er denne samling ret løsagtig. [Kort referat]