fra morgen til aften, men omkostningen – eller årsagen – er eksistentiel dovenskab. Hvorfor findes jeg? Hvad skal jeg stille op med mig selv? Hvad sker der, når jeg dør? Hvad er meningen med livet? Hvad betyder det for mig selv og for fællesskabet, hvordan jeg opfører mig? Hvordan skiller jeg skidt fra kanel? Og betyder det overhovedet noget, at jeg er til? Spørgsmålene burde hobe sig op og optage vores tid, men det gør de ikke. Meningsløsheden er ikke aktuel, fordi vores forbrug tilslører den, og den er således ikke noget problem. Vi er blevet ligeglade med livets mening.