”WUUUH, hold da kæft det er godt – elsker dig skat.” Det gav et helt sæt i hende, da beskeden kom. Hun havde altså sendt et billede til ham. Hun turde slet ikke spørge ham, hvad der var på billedet. Hun håbede kun. Hun ønskede. Hun … Hun smed telefonen fra sig på sengen og krøllede sig helt sammen i fosterstilling mens hun prøvede at overbevise sig selv om, at alting var godt. At der ikke var sket det, hun inderst inde frygtede. Der var selvfølgelig ikke sket noget. Selvfølgelig ikke. Hun kunne da umuligt havde sendt et billede på den måde. Det kunne jo ikke lade sig gøre. Kunne det vel?