det mister mening og genkendelse og sågar sprog. Romanen ”Snefald” kredser om, at livet alligevel insisterer på sin fortsættelse efter et sådant tab.

”Snefald” følger forskellige menneskers livsspor frem og tilbage i tid mellem det øjeblik, de mistede et nærtstående menneske, og frem til den nutid, hvori de hver især tilfældigt kommer i berøring med et skrifttatoveret kvindelig på en vintermørk kirkegård.

JP, 5 stjerner: "Stilfærdig som sne. Og frysende. Krystalklar som vinterluft. Og gnistrende: Anne Nielsen har skrevet et memento mori, som åndes ud i et suk af sorg og tyngde og forkullede erindringsflager. Det er smukt, stærkt og opløftende på en ejendommelig smertefyldt måde. Det er højtsvungen lyrik på prosaens form og med prosaens tilgængelighed".

Berlingske, 5 stjerner: "Ud af de krydsende spor og det snetunge vintermørke skaber Anne Nielsen en stemningsfuld og tankevækkende poetisk roman, hvor de store spørgsmål om tro, tvivl, tab, ensomhed, kærlighed og trøst rejses".

Kristeligt Dagblad: "... en eksistentiel og poetisk fortælling, som kredser om tab og om menneskets forskellige forsøg, heriblandt de religiøse, på at komme overens med og fortolke tabet".

Litteratursiden: " ... når man finder ind i rytmen, så åbner der sig en hel billedverden, og man læser hypnotiseret videre til sidste side er vendt ... Det er svært at beskrive bogen med netop ord da de simpelthen flyder sammen og skaber farvestrømme og følelsesfloder der gør at man bliver totalt opslugt i dens univers. Men pokkers fabelagtig, dét er den!"

Bibliotekerne: "Det er en åndfuld og poetisk roman, der udfolder følelser og sansninger, som umiddelbart tilsammen giver en kompleks handling, der dog samtidig er interessant og dragende ..."