man lave en lille snevampyr. Desværre tænker Freddys familie ikke i de samme baner som Freddy, så juleaften udvikler sig fra galt til værre. Hvad kan han dog bruge alle disse gaver til, når de nu alle falder uden for hans smag? Svaret blæser i vinden i skikkelse af en ægte snevampyr, og til forskel for den høflige grev Dracula fra bl. a. ""Balladen om den forsvundne mumie"" drikker snevampyren blod. Så nu er gode råd dyre for en dreng, der ikke lige har pæl og hammer ved hånden. Her hjælper hverken SLIM-blade eller rollespilsfigurer. Men måske kan det være, at de nye gaver har en vis nytteværdi, når alt kommer til alt. Snevampyren er en børnebog. Ingen tvivl om det. Selv børn, der på grund af en fejl i opdragelsen, ikke kender til de tidligere udgivne Freddy-bøger, vil finde bogen morsom og acceptere Freddy som det han er: en forholdsvis almindelig knægt med en sund og livlig fantasi. De voksne er naturligvis af den værste skuffe. De er, hvad mange forbinder med nutidens danske vikinger. Kun moderen viser sig som en yderst fornuftig og handlekraftig kvinde, men det gør det ikke just nemmere for Freddy.