Landbosamfundet befandt sig i perioden omkring 1800 i en brydningstid: landboreformer og befolkningsvækst gjorde hver især deres til, at de socioøkonomiske strukturer blev brudt op og nye dannet. Der kom større skel mellem folk – og det afgørende var, om man ejede noget af den nye mangelvare eller ej: jord.

Denne udvikling er velkendt. Men spørgsmålet er, om landbefolkningen selv opfattede disse forandringer lige så tydeligt, som historikere siden har kunnet konstatere dem. I denne bog går forfatteren under huden på datidens bønder og ser på, hvad kilderne kan fortælle om deres sociale relationer: kan vi ud af dem se, om de økonomiske forandringer også slog igennem i forhold til, hvem landalmuen ønskede at omgås i det daglige?

Det kan vi. Og alt tyder på, at landbefolkningen havde helt styr på, at samfundet var ved at ændre sig.