I dialog med eksisterende metateori udvikler Lilli Zeuner den tese, at sociologisk kulturteori er præget af samfundsvidenskabernes splittelse mellem naturvidenskabelig og kulturvidenskabelig tænkning.

Med udgangspunkt i denne tese gennemføres en diskussion af, hvorledes de store sociologiske klassikere, Émile Durkheim, Max Weber og Georg Simmel har tænkt om kultur. I deres teorier bliver kulturen forstået gennem så forskellige begreber som system, mening og form.

Herfra føres diskussionen videre til tænkningen om kultur hos tre centrale nutidige sociologer, nemlig Margaret Archer, Robert Wuthnow og Pierre Bourdieu. Også her ser vi meget forskellige nøglebegreber i tænkningen om kultur, nemlig logik, meningssystemer og klassifikationer.

Distinktionen mellem klassisk og nutidig sociologi gør det muligt at belyse udviklingen inden for det kulturteoretiske felt. Bogen munder således ud i en diskussion om, hvorvidt de nutidige sociologer i deres tænkning om kultur er præget af de klassiske sociologers udvikling af begreber og teorier, eller om de bryder op og søger nye veje. ER der tale om kontinuitet eller brud i den teoretiske udvikling?