Sodoma og Berlinaf Yvan Goll

Yvan Goll udgav "Sodoma og Berlin" i 1929, og det er en mageløs roman, der tåler sammenligning med de største fra perioden. Bogen er oversat af Anders Ellebæk Madsen og Adam Paulsen. Som det var tilfældet med de to forgængere "Eurobacillen" og "Ned med Europa" har Adam Paulsen også denne gang skrevet efterskrift.

Berlin, november 1918. Den store krig er slut, Tyskland ligger i ruiner. En ung mand, der lige akkurat har overlevet massemyrderiet, drager til hovedstaden, han vil være med til at forme fremtidens Tyskland. Det lykkes over al forventning – Odemar Müller, som han hedder, viser sig nemlig at have en guddommelig evne til at få placeret sig selv i begivenhedernes centrum. Hvad han vil dér, er til gengæld ikke let at blive klog på. Ved han det heller ikke selv, eller er han bare opportunist? Lige så hurtigt han lader sig begejstre for en sag, lige så hurtigt forlader han den igen. Han er et fluepapir for tidens modestrømninger og tendenser, det ene øjeblik taler han revolutionens sag, det næste øjeblik er han en kynisk spekulant. Han er principløs af princip, en mand uden egenskaber.

Odemar Müller er hovedpersonen i den fransk-tyske forfatter Yvan Golls groteske sædeskildring og tidsbillede fra 20’ernes Berlin, hvor verden går under og genopstår dagligt. Med satirisk brod og i et hæsblæsende tempo tager Goll temperaturen på den tyske sindstilstand i de første år efter krigen. Det er på én gang en allegori over Tyskland og tysk identitet efter verdensbranden og et præcist billede af det produktive kaos og vanvid, der herskede i Berlin i begyndelsen af 20’erne, hvor selvoptimering, psykoanalyse, vilde livsstilseksperimenter, lastefuldhed, hedonisme og excesser af enhver art blomstrede, alt imens inflationen nåede eventyrlige højder.

"Sodom et Berlin" udkom på fransk i 1929 som den tredje og sidste af de kortromaner, Goll skrev i anden halvdel af 20’erne på skiftevis tysk og fransk. Ligesom forgængerne – "Eurobacillen" (1927) og "Ned med Europa" (1928), som begge blev skrevet på tysk – er det en roman om den europæiske værdikrise, skrevet i den umiskendelige lyriske prosa, som er Golls vandmærke, på én gang ustyrligt morsom, grotesk, dyster og uheldsvanger, som en tegning af George Grosz eller et maleri af Otto Dix.