”Søn af en krigsveteran” er derfor et egenhændigt og meget frimodigt terapiforløb. Bogen skal læses som den terapiproces, det har været - at føre forfatteren fra depression til frihed. 

I krigsveteranens tidlige afvisning af sin søn, opstod grobunden for forfatterens fremtidige traumer. Anden Verdenskrigs fortrædeligheder kaster derfor bestandigt sine mørke, kolde og lange slagskygger, idet definitionen på krigsveteranen skal ses i reminiscensen af en fightende soldat på østfronten i 1944 og et årelangt straffeophold i GUlags dødslejre i Sibirien. 

Gennem en antaget vrede tager forfatteren således livtag med de helt store eksistentielle spørgsmål i livet. Det meningsløse. Kærlighedens skånselsløse ubetingethed. Det guddommelige. Lidelsens attitude og krænkelsernes natur. Paradoksalt findes der trøst og svar i spørgsmålenes modsætninger. Og svarerne er som livet selv ikke nødvendigvis logiske.

Diagnoserne ”posttraumatisk stresssyndrom” og ”sekundært posttraumatisk stressbelastning” farver således i ulige høj grad det samlede billede af forfatterens livsanskuelse. Dermed også bogens indhold og dens følgeslutninger.  

Det højaktuelle og kontroversielle emne omhandlende hjemvendte soldaters vanskelige integration i det danske samfund, bliver derfor i ”Søn af en krigsveteran” anskueliggjort i de problematikker, som i sin anden generation (sekundært posttraumatisk stressbelastning) opstår i dagligdagens interaktioner. 

Bogens indhold er simultant en mageløs og omfattende beretning om, hvordan kærlighedens umiddelbare ubetydelighed sejrer over afgrundsdybets anmassende kræfter. Alt sammen gennem en flerårig skriveproces i hvilken forfatteren fandt et enestående terapeutisk redskab. 

”Søn af en krigsveteran” bringer håb til forknytte.