Der er ingen, der kender de smadrede huse og genvejene igennem baggårdene bedre end jeg. Jeg har boet her hele mit liv. I de sidste dage, før min mor døde, og de internerede min far, viste han mig alle smutvejene. De tunneler, modstandsgrupperne havde gravet under gaderne, hvilke kældre, der fører videre fra ejendom til ejendom og hvilke baggårde, der er forbundet med hinanden. Det er den eneste sikre vej ned til søen. Vi løb gennem smadrede opgange, kravlede ind ad knuste vinduesrammer og igennem tunnelen under Blågårdsgade. I en af gårdene stod en gammel mand med en af de gammeldags indkøbsvogne. Den var pakket med poser og tæpper, og han knyttede arrigt sin hånd og truede os. Osman trak i min arm, men vi var der næsten. Og om ikke så længe, er det mørkt udenfor, og de vil ikke kunne se os under broen.
