Om sommeren sidder vi ofte på bredden og kigger ud over søen. Badebroens planker er varme, og der dufter af luftmadrasser og nyklippet græs.Vi lader vores fødder dingle ned i det kølige vand, mens guldsmede snurrer omkring os i zigzag.
”I søen bor der en hvalras,” siger den store en dag.
”Hvad er en hvalras?” spørger jeg.
”Det ligner lidt en dromedar,” siger den store, ”med en lang hals og slangehoved og lurvet, gul pels på bagbenene.”
Fra den dag af er søen ikke længere den samme …

“Søen” af Sigrid Eyb-Green er en historie om to søskende og en sommerferie ved søen, der pludselig bliver lige lovlig spændende, da den store fortæller den lille, at der dybt nede i søen befinder sig et mærkværdigt dyr, kaldet en hvalras. Det mystiske dyr vokser og vokser i den lilles bevidsthed, indtil en dag, hvor den lille dykker helt ned på bunden.
“Søen” handler om fantasi, vovemod og frygt - og om at være bange for noget, som måske kun findes i ens egen fantasi. Det kan være løven i skabet, monsteret under sengen - eller som her - hvalrossen i søen.