Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918 af Inge Adriansen
UdsolgtHistorie, kultur, religion og filosofi

Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918

af Inge Adriansen & Hans Schultz Hansen

65/100
ifølge 1 anmelder
bog.nu metascore

God historieformidling baseret på solid forskning

- Kulturkapellet

Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918

Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918

Forfattere: Inge Adriansen & Hans Schultz Hansen

Format: Indbundet bog

Sider: 373

ISBN: 9788774061007

Forlag: Historisk Samfund for Sønderjylland

Udgivet: 2. januar 2006

Billigst
Fyns Antikvariat / Bogtorvet
170,00 kr.
Fragt 29,00 kr.
På lager
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

For sønderjyderne har Første Verdenskrig 1914-1918 aldrig været den glemte krig. Talrige monumenter over landsdelens mere end 5.000 faldne har sammen med mange skriftlige og mundtlige beretninger fra krigsdeltagere og folk på hjemmefronten skabt en folkelig fortælling med stor livskraft. Med denne bog får vi den første samlede fremstilling om sønderjyderne ved krigens mange fronter. Den fortæller også om krigens skygger, der rækker helt frem til nutiden. Bogen udgives i et samarbejde mellem Museum Sønderjylland og Historisk Samfund for Sønderjylland. Den er redigeret af museumsinspektør Inge Adriansen, Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot, og arkivar og forskningsleder Hans Schultz Hansen, Landsarkivet for Sønderjylland.

Bogen begynder med et overblik over Første Verdenskrigs årsager, forløb og konsekvenser ved seminarielektor Jørn Buch. Cand.mag. René Rasmussen fortæller dernæst om Sønderjylland ved krigens udbrud i 1914, herunder om interneringen af ledende dansksindede og farvandskyndige. Derefter følger cand.mag. Martin Bo Nørregårds skildring af soldaternes barske liv ved fronten, mens gymnasieinspektor Svend Falkner Sørensen beretter om de værnepligtige, som gik over grænsen til Danmark for at undgå tysk krigstjeneste.

Inge Adriansen fortæller om de hårde levevilkår på hjemmefronten og om de allierede krigsfanger, som skulle hjælpe til med at holde de sønderjyske landbrug på fode. René Rasmussen beretter til gengæld om de sønderjyske krigsfanger og de særlige lejre, som blev indrettet til dem i Frankrig, England og Rusland.
Det sønderjyske landskab rummer stadig som et levn fra Første Verdenskrig Sikringsstilling Nord , der sammen med Zeppelinbasen i Tønder og andre militære anlæg behandles i fællesskab af Hans Schultz Hansen, museumsinspektør Inger Lauridsen og Inge Adriansen. Hans Schultz Hansen har tillige undersøgt grænsespørgsmålet under krigen, mens forskningsstipendiat Axel Johnsen fortæller om krigens afslutning og revolutionen i Sønderjylland.
De lange skygger, som krigen kastede, er emnet for fire artikler: Cand.mag. Birgitte Vestergaard Futtrups beretning om de sønderjyske krigsinvalider, Inge Adriansens undersøgelse af danske mindesmærker for faldne soldater og af sønderjyske soldatergrave i det fremmede samt Hans Schultz Hansens redegørelse for DSK - Foreningen af Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere fra oprettelsen i 1936 til lukningen i 1988/89.

Bogen rummer desuden mange fakta- og citatbokse og talrige kendte og navnlig ukendte illustrationer, heraf en del i farver. Den er på 373 sider og solidt indbundet.

Én boganmeldelse

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

KK.

Kulturkapellet

Glimrende anmeldelse af Hans Christian Davidsen1. marts 2018

God historieformidling baseret på solid forskning