Agustina Bessa-Luís skriver om sit skuespil:
Dette er en hyldest til Søren Kierkegaard, en adelig sjæl, en dårlig borger, men virkningsfuld - med vildfarelser som med sandhed. Gid scenetæppet vil være ham nådig og de skrå brædder ikke vil knirke under hans skelet iført Don Juans skikkelse. Måske bliver dette aldrig spillet, måske en dag. Vor forståelse er perfekt, den lever ikke af bryllupsløfter. Som Mozarts musik, noget så umiddelbart, at det ikke når at blive til følelse, men blot kunst.