Umodenheden fortager sig, meningerne sikkert ikke.
Sådan skrev Villy Sørensen om Søren Krarup i 1961 og foregreb omgivelsernes vurdering af den unge stridsmand og forkynder, som netop havde slået sit navn fast som forkætret forfatter og debattør.
Mikael Jalvings bog er et forsøg på at forstå og beskrive de følgende 50 år i Søren Krarups forfatterskab og offentlige virke. Fra hans entré i det danske kulturliv i 1960’ernes begyndelse, over den følgende dæmonisering efter hans engagement i tidens store politiske spørgsmål: velfærdsstat, EF og indvandring og frem mod den pletvise anerkendelse ved hans pensionering fra dansk politik i 2011.
Bogen baserer sig på samtaler med Søren Krarup og en lang række personer med særligt kendskab til hans intellektuelle løbebane. Det er også den første samlede læsning af hele forfatterskabet på godt 30 bøger, inklusive det meste af, hvad Krarup har bidraget med i aviser og tidsskriftet Tidehverv.
Mikael Jalvings bog er illustreret med billeder fra et dramatisk liv i politik og folkekirke og kan læses af fjender og venner og af alle med interesse for efterkrigstidens politiske, kulturelle og sociale udvikling i Danmark og Europa.
+ Læs mere
Berlingske
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Søren Krarup og hans tid" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Portræt af en åndelig stridsmand
Bogen giver et facetteret portræt af en åndelig stridsmand, Søren Krarup, og fremstillingen er bredt flydende, levende og informativ. Forfatteren har udvist stor civilcourage ved at påtage sig opgaven at skrive denne bog. Han går frisk og frejdigt til sagen uden berøringsangst. Den kritiske distance mærkes tydeligere nogle steder end andre, men alt i alt holder han balancen ret flot. [Kort referat]
Krarups dystre gud og fader
Anmelderen indrømmer, at han skal holde tungen lige i munden for at vurdere bogen om Søren Krarup og ikke Søren Krarup selv. Men som biografi er bogen ’respektindgydende. Dels har forfatteren pløjet sig gennem hele værket, dels supplerer han bøgerne og andet skriftligt materiale ved samtaler med Krarup.’ Her kunne han dog godt have pustet lidt kraftige for at se, hvor stabilt Søren Krarups intellektuelle korthus egentlig er. For denne anmelder havde det i hvert fald været oplagt, at teste, hvor sammenhængende den politiske præst fra Seem er, hvis man som ateistisk modstander fjerner Gud fra ligningen. [Kort referat]
"Den urkonservative X-faktor"
Søren Krarup er ’Ondskabens Ikon, og at skrive hans biografi er naturligvis at smudse sig til. Jalving boltrer sig lystigt i smudset, skriver godt og levende.’ Hans Krarup-biografi er ’en vigtig bog om en vigtig kulturkritiker’, men den er ikke uden mangler: Undertitlen ’og hans tid’ savner belæg i bogen – der er ikke særlig meget kulturhistorie, og Mikael Jalving går ikke for alvor i kødet på Søren Krarup, mn lader hans ’malmfulde formuleringer’ om blandt andet dansk folkelighed stå uimodsagt. [Kort referat]
Tidehvervs førstemand i historisk længdesnit
Mikael Jalvings bog om Søren Krarup er ’meget vellykket som introduktion’ til præsten og den rolle han har spillet i dansk åndsliv i de sidste 50 år. Bogen ’giver god besked om Krarups tanker, bøger og inspirationskilder’ og forfatteren falder ikke på noget tidspunkt igennem selvom teologi og Tidehverv ikke er nemme emner at få hold på. Dog virker det ikke som om Jalving ’forstår dybden af den forargelse, en Krarup har kunnet vække, selv hos folk der var enige med ham i mangt og meget.’ Til sidst, da vi når Søren Krarups islamkritik, går der dog ’heppekor i fremstillingen, som kæntrer på underlig vis.’ Man mærker pludselig en enighed og mangel på distance, som kortslutter det kølige overblik, der ellers har domineret bogen. Det er synd, at det hele ’ender lidt opkørt og ufokuseret.’ [Kort referat]
