Bogen Solbjerg Parkkirkegård er en lyrisk rejse i ord og billeder set i et lyrisk skær. Solbjerg Parkkirkegård har, siden den i 1865 blev indviet under navnet Frederiksberg Sogns Assistens Kirkegård, gennemgået mange ændringer. Ud over de, en kirkegård normalt gennemlever, har der været et stort gartneri, hvor der nu er børneinstitutioner. Kirkegårdskontoret er omdannet til veteranhjem, der er opført indslusningshuse for mennesker, der har svært ved at tilpasse sig den af os fastsatte husorden, og så er der ved at blive opført etværelses lejligheder for studerende og flygtninge, der skal skal have en midlertidig bolig. Jeg ar villet fastholde det indtryk jag har fået ved mange års daglige spadsereture gennem kirkegården. Ture, der har givet inspiration til tekster, og de skiftende årstider til de billeder, der kan ses i bogen. Bogen er delt op i fire sekvenser, der i hovedtrækket, men ikke slavisk, følger årets gang. Somme tider er det lyrikken, der skaber billederne, andre gange er det billederne, der taler i stedet for sproget.