Denne socialrealistiske skildring af eftervirkningerne fra Danmarks krigsdeltagelse i Afghanistan er et eksempel på, at også forfattere er begyndt at beskæftige sig seriøst med krigen. Desværre er bogen ikke helt vellykket og vi mangler stadig en stor forfatters bidrag til emnet. [Refereret af bog.nu]

Peter W. Bredahl er dygtig til replikker og sender i denne roman læseren rundt blandt 'udsatte mennesker i dagens Danmark.' Når den ene af bogens hovedpersoner, den psykologistuderende Jenny, taler med folk i krise på Livslinien, virker det som om forfatteren er mere end almindeligt inde i hvordan den slags samtaler lyder. Desværre er romanens realisme efter anmelderens mening ikke helt gennemført og derfor er helheden kun 'delvist vellykket.' [Refereret af bog.nu]

Romanen slår ikke helt til som skønlitteratur, hverken når det gælder sprog eller komposition. Dens hovedanliggende er krigen i Afghanistan, død, sorg og selvmordstanker, og den formår at bringe viden og forståelse til de læsere, der kan identificere sig med bogens personer. Forfatteren har arbejdet på Livslinien, hvilket giver indsigtfuld autenticitet til samtalerne med de selvmordstruede og behandlernes forsøg på at hjælpe. Handlingen er taget direkte fra Johan Jacobsens film over et Soya-skuespil fra 1947. Det er jo meget sjovt, men desværre har forfatteren ikke skabt et kunstværk i sin egen ret, selvom han bryder lighederne radikalt flere steder. Der er ingen konsekvens eller egentlig litterær begrundelse for genskrivningen. [Refereret af bog.nu]

Peter Bredahl har stor indsigt i 'hjemvendte soldaters traumer' og skriver i denne roman med stor troværdighed om 'de mange fortvivlede mennesker, der ringer til Livslinjen' for at få hjælp på kanten af selvmordet. Det mærkes tydeligt, at forfatteren selv er tidligere frivillig i den humanitære organisation. Roman, som hovedsageligt handler om en ung psykologistuderende, Jenny, og en Afghanistan-veteran, der er i chok over en vens død, er ikke helt så interessant, som stoffet lægger op til. Der er noget 'tungt og konstrueret' over nogle af sidehistorierne, men overordnet set skriver Peter Bredahl 'realistisk og uden sentimentalitet.' [Refereret af bog.nu]