af den spanske soldat, Isidoro Panduro, der i Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet strandede i Danmark og blev forfader til den kendte danske Panduro-slægt, gør kun historien bedre. Ejnar Oberbech-Clausen blev født 1883. Drømte hjemme. Hæftede sig på livet. Rejste ud. Giftede sig ind i en adelig fransk familie, ejede og drev fire vinslotte og omgav sig med fantastiske kunstskatte, som senere blev hjembragt til hans eget danske Voergaard Slot, hvor han endte sine dage i 1963, 80 år gammel. Ejnar Oberbech-Clausen ville sit liv. Han havde evnerne, fliden og heldet til at få det til at lykkes. Han udfordrede sine omgivelser og i høj grad sig selv. Der er ingen tvivl om, at manden var determineret, operationelt begavet, ekstremt flittig og en anelse heldig. Han omgikkes notabiliteter i de parisiske saloner og franske palæer. Udsagn tyder på, at han til tider var ret så snobbet og selvhøjtidelig. Der var mange forhindringer og tragedier i løbet af hans liv, og det er dem sammen med selve livsforløbet, der er forsøgt sammensat som en helhed i denne bog, som - skal det pointeres - for store deles vedkommende er fiktion. Inspirationen er hentet fra grundstammen af begivenheder, der stammer fra Ejnar Obetbech-Clausens liv. Dialoger, personkarakteristikker og enkelte begivenheder er ren og skær fantasi. For at krydre fiktionen er navnene på persongalleriet fra hans virkelige liv bibeholdt. Enkelte personer er opfundet til lejligheden, lige som enkelte datoer for begivenheder er korrekte og andre opdigtede. Hans livshistorie var simpelthen for righoldigt til, at den skulle forbigås i tavshed - derfor skrev jeg bogen.