Historien og handlingen er fuldstændig, som jeg husker den. Den kan virke meget barsk, men det var virkeligheden også. Både mor og jeg var meget påvirket af alle de mystiske ting, min far opfandt og foretog sig. For mig som barn og for børnebørnene kunne det dog også være meget sjovt og afstedkomme mange gode oplevelser.  

Valdemar, som soldaten hedder i bogen, sidder for eksempel i timevis i sit drivhus og ”taler med Frederiksen”! Denne herre fik familien imidlertid aldrig hilst på, for der var ikke andre end min far der. Frederiksen kommer der først sidst i fortællingen en forklaring på, hvem eller hvad er. Men gæt!       

Jensen og King kommer ind til Johanne i haven.
”Er du klar over, hvad Valdemar har lavet i dag? Fru Andersen var her, og hun var fuldstændig skræmt fra vid og sans!” 

”Han var en tur nede i mosen og nyde vejret. Hvad sker der, Jensen?” 

”Fru Andersen har fået et brev, hvor der står, at I har et slemt tilfælde af ”Jungle Squitters, og at de skal holde sig væk, fordi det smitter!”      

”Det må være en vittig person, der har været på spil! Og fru Andersen er jo ældre!” ”Nej, Johanne, jeg er ked af at sige det, men det er din mand, der har skrevet det, og flere har set ham gå og dele det ud!” 

I det samme kommer Valdemar op ad gangen. ”Hvor mange breve har du skrevet?” ”Det er jo selvfølgelig til alle på vejen. Og det er jo HER sygdommen er brudt ud. Jeg så virkelig mange lig, og de så rædselsfuldt forpinte ud! Det var forfærdeligt.

Ingrid Nørup (f. 1950) lider af hård sklerose og bor på et plejehjem i Gladsaxe. Forfatteren er skilt, men er i romanen stadig gift med sin pragtfulde mand, som hun har tre børn og seks børnebørn med. Hun har i 20 år arbejdet som socialrådgiver. Soldatens familie er den niende udgivelse i Ingrids forfatterskab, tællende alt fra krimier, novellesamling, selvbiografi og fagbøger.