værnepligtig indskrivning på datoen d. 4. juni, både i Soldater og for Hansen selv, og jeg-fortælleren er en snedkeruddannet akademiker, som Hansen også selv var. Om det er Hansens egen ”accent”, der gennemsyrer fortælleren, skal dog ikke diskuteres nærmere her. Denne accent, denne fortællestil, der præger Soldater er en distanceret, deskriptiv tone, der skildrer den problematiserede autoritet i militæret: ”Vi blev alle enige om, at den [militarismen] var en anomali, et rudiment fra en svunden barbarisk tidsalder og som sådan dødsdømt; […] Hvad kommer de os ved? Hvad har de at gøre med vor personlige selvopholdelsesdrift?” (Kulturkapellet)