Det rejser en række spørgsmål af etisk, politisk og ideologisk karakter, som også finder vej til dele af litteraturen. Der er nemlig i de senere år vokset et bredt og nuanceret felt af litteratur frem, lyrik såvel som prosa, som på forskellige måder og i forskellige grader reflekterer klimakrisen, tematisk såvel som æstetisk. Klimakrisen kan i disse værker anskues som en på samme tid poetisk og politisk strategi.

Inden for litteraturkritikken får det konsekvenser i forhold til, hvordan man læser litteratur, og den såkaldte økokritik er allerede noget, der har delt vandene og som udspalter sig i forskellige retninger. Med denne bog forsøger vi at nærme os nogle af disse problemstillinger og deres implikationer. Genstandsfeltet er primært en række samtidsværker; men tematikken sonderes tillige i tidligere tiders litteratur.

Solen er ligeglad stiller skarpt på klimalitteratur specifikt, og spørger samtidig til kunstens potentielle rolle i forhold til den tid vi lever i, idet forholdet mellem kunst, litteratur og politik debatteres på et mere principieltniveau.