Novellerne har værtshuset Planeten som baggrundstæppe for historierne. Hovedpersonerne har alle en tilknytning til Planeten. Nogle mere end andre, men alle har på et tidspunkt i deres liv været omkring Planeten. Nogle slap fri. Andre blev hængende.

Historierne fortæller om mennesker med bristede illusioner, tvivl, håb, længsel og kærlighed. Novellerne fortæller om menneskets skyggesider og visioner, der ikke bliver udfoldet. 

Solen kaster også skygge fortæller om byens skæve eksistenser på en underfundig og humoristisk måde i et sprog, der sine steder er hårdt og råt.

Hun emmede langt væk af sex, og hendes sorte øjenbryn lignede to kommaer, der lå som skygger over hendes blågrønne dragende øjne. Han stod overfor en kvinde med en karisma, der var så stærk, at den ramte ham i mellemgulvet som et knytnæveslag. Hendes udstråling var ladet med energi og selvtillid, og en pirrende ophidselse sitrende gennem hans krop, da hun førte sine hænder gennem sit løsthængende sorte hår. Hendes næsefløje vibrerede ganske svagt, når hun smilende så på ham, som om hun klædte ham af.

Igen og igen skulle Astrid udpensle sin fortid, nutid og håb for fremtiden – så lidt der var tilbage af den. Hendes livspiral drejede den forkerte vej og borede sig længere ned i moradset, som hverken jobkonsulenten eller Astrid kunne se en ende på. Og begge var ligeglade. Han kendte hendes historie. Der var i hundredvis som Astrid. Det så ikke godt ud. Intet så godt ud i Astrids liv. Hun vendte aldrig blikket fremad. Der var der intet at høste. Hun vendte aldrig blikket bagud. Der var intet at bygge på.

Poul Erik Tarp er født i 1950 i Nakskov og boede i flere år i København. Poul Erik Tarp er uddannet håndværker og pædagog, og han har læst psykologi på Københavns Universitet. I begyndelsen af 1980’erne var han ulandsfrivillig i Kenya. Poul Erik Tarp har arbejdet som journalist i provinspressen. Han bor i Nykøbing Mors.