Solvej elsker ord ... og monstreaf Ane Gudrun & Inge Greis

Solvej elsker ord. Hun elsker ord så højt, at hun siger dem hele tiden. ”Fiskestang, søpølse, kosteskaft, rugbrødsmad,” siger hun. ”Rumstation, nisse, halmstrå,” siger hun også, for hun elsker de dér ord. Hun kan også finde på at sige: ”Niklelås, smakmukkel, hæksøbob,” selvom det er volapyk. Nogle ord er Solvej alligevel lidt træt af, såsom: ”Vær lige stille, unge dame.” Det, synes hun, bliver sagt alt for tit.