sig selv, sit arbejde og sin 15årige søn. Men hun erkender, at hun er kommet hen, hvor hun må tage sig selv til eksamen. Revidere sit syn på verden, på sine sager og deres klienter, på den forelskede søn, og især sig selv i midthalvfemserne, hvor en lammende økonomisk krise nynner med fra kulissen, men hvor mennesket kun kan komme i tvivl, netop fordi dets frihed til at gøre egne valg i karriere og kærlighed ses som en uangribelig rettighed.
Advokaten øser alt dette ud i en læderindbunden dagbog, som ender i en container i en baggård på Nørrebro - før skriveblokerede Brejnbjerg Christensen finder den og gør den til en roman. En fornøjelig leg med forfatterrollen, det mandlige og kvindelige, seksualitet, arbejde og familieliv, virkelighed og fiktion.
Var 'Som en kvinde' aktuel i 90erne, så er den det ikke mindre i dag. Advokatens søgen efter kærlighed og seksuel identitet er et evigt tema, men romanens perspektiv til samfundet omkring virker også på i dag. Den aktuelle økonomiske krise, arbejdsløshed; at mennesker dømmes ude som overskud. Tanken om, at vores valg i karriere og kærlighed er en uangribelig rettighed, lever også, men hvor advokaten i 'Som en kvinde' erkender og efterlever, at ethvert valg har en omkostning.
Advokatens færden kan følges videre i 'Psykose" (2013). Hun er blevet en moden kvinde, men som før ivrigt optaget af sin søgen i kærlighed og seksualitet. Og hun bekymrer sig også om et samfund i finansiel og politisk krise, der forsvarer sig ved at afmontere "det uangribelige gode" – det enkelte menneskes frihed til at vælge - og sætte herre og undersåt i stedet.
Litteraturmagasinet Vinden skrev om 'Som en kvinde': "Romanens force er dens humoristiske tone og ikke mindst Christensens sprog. Det forekommer mig, at jeg ikke har læst en bedre bog længe … En sjældent vederkvægende roman."