Arsène Lupin og mange andre mindre kendte romanfigurer af samme slags. Men han er en langt mindre kompliceret person uden de til tider meget højtflyvende mål og drømme som hans franske modstykke nærer. Raffles stjæler, fordi han kan, fordi han finder det spændende, og - fordi han konstant mangler penge. Enkelt og ligetil … men som læserne så i bl.a. historierne om Faustina i seriens 2. bind, og ligeledes i den afsluttende fortælling i dette bind 3, så har han dog også andre og mere følsomme sider.
Historierne i dette sidste bind om A. J. Raffles og Bunny Manders eskapader er:
- Lykken, der svandt
- Sølvtøjskisten
- Det lukkede hus
- Kriminalistklubben
- De gamle drenge
- En dårlig nat
- Tyvefælden
- De svandt, de svandt
- Det plyndrede museum
- De sidste ord
Ernest William Hornung (1866-1921) var en engelsk forfatter, som var født i Middlesborough i det nordøstlige England. Efter endt skolegang drog han i 1883 til Australien, hvor han begyndte sin litterære løbebane, og selv om opholdet "down under" kun varede tre år, kom det til at farve en stor del af hans romaner, også efter hjemkomsten til England. I 1893 blev han gift med Arthur Conan Doyles søster Constance, som han havde mødt i Portugal nogle år tidligere, og de fik sammen sønnen Oscar i 1895. Da 1. verdenskrig brød ud, meldte såvel far som søn sig til hæren; Oscar blev dræbt af en bombe i skyttegravene ved Ypres i juli 1915, mens faderen fortsatte sit arbejde i hæren, dog mest bag linjerne. Hornung døde i marts 1921 under et rekreationsophold i Sydfrankrig af en forkølelse, som udviklede sig til lungebetændelse.
E. W. Hornung var og er mest kendt for sine historier om amatørtyven og kricketspilleren A. J. Raffles og hans modstræbende medhjælper og kronikør "Bunny" Manders, men var også meget produktiv som romanforfatter, og flere af hans romaner findes oversat til dansk, især som føljetonudgaver i Berlingske Tidende og andre samtidige dagblade. Han skrev også en del poesi, især under indtryk af sønnens død og hans oplevelser i 1. verdenskrig.
