SORTHANDSK tilbyder noget unikt til dansk lyrik i en tid, hvor kampen om sandheden er rå og polariseret, og det selvoplevede traume står i centrum. SORTHANDSKS tekster er politiske, men samtidig båret af en autentisk historiefortælling, hvor ordene skaber afløb for både frustration og vrede, og derudover giver indsigt i minoriteters livsomstændigheder. Dermed kommer lyrikken til at spille en opbyggelig rolle både hos afsender og modtager og virker som solide trædesten ind i et nyt fællesskab. Marwan og resten af SORTHANDSK har aktivt valgt at kanalisere alle følelserne ned i værker, der kan skabe debat og vise generationerne efter dem, at der er andre muligheder end at brænde systemet ned. Det er både selvterapeutisk og helende at beskrive krigens rædsler i Gaza, men også en afgørende håndsrækning til flere marginaliserede grupper, der håber på en etablering af dialog imellem mennesker.   

Netop ønsket om dialog står helt tydeligt frem, når først bølgerne af frustration og vrede har lagt sig, og håbet stadig runger ordene. Trods et hårdt liv på den yderste kant af samfundet og i evig kamp mod normer og fordomme, trods en krop og et sind, der må være træt – og træt af det hele til tider – så formår Marwan og resten af SORTHANDSK at indgyde tro blandt de mennesker, der krydser deres vej og bliver ramt af de verbale knytnæveslag, de altid sender først afsted, men som forvandler sig til en varm hånd at holde i, efterhånden som budskaberne står tydeligt frem.   

Sjældent har autenticitet været så smukt i sit udtryk. Det er gadens og undergangens sprog, men det er også menneskets. Mennesket med alle dets fejl og mangler, men med den anmassende trang til at gøre det bedre end sidst. Lyrikken er ubarmhjertig og hjertevarm på samme tid. Den efterlader ingen uberørt af den ubønhørlige energi og vilje til forandring, der ligger bag.   

Man kan slå sig hårdt på SORTHANDSK, men man kan også blive løftet op til nye erkendelser og ind i et varmt fællesskab, hvor netop de svære følelsesmæssige udfordringer bliver omfavnet. Her bliver der ikke hyklet, og hvor andre bider sig i tungen og holder kæft, så spytter SORTHANDSK blodet ud igen og fortsætter ufortrødent med at konfrontere os med de ubekvemme sandheder, om hvor galt det står til mange steder i Danmark og det systemiske svigt, som mange mennesker udsættes for og fastholdes i.