''Februar slår krystaller i sindet
eller er det i vævet?
vintergækker står som hvide lys
i muldens mørkemættede sprækker min bror fylder seksten og kan alt selv jeg sner inde
med min kærlighed til ham''

Digtsamlingen kredser i høj grad om de nære relationer: Om jegets forhold til hans brødre, hans demente morfar og veninden Nina, der ligesom ham selv har svært ved at finde sig til rette i et ungdomsliv, som præges af modløshed og en længsel efter at være i stand til at forløse kærligheden.

Digtene har hver deres unikke øjebliksfortælling, og sammen danner de et forløb, som strækker sig over et år af digterjegets liv. Digtsamlingen laver en bevægelse fra vinter mod sommer og henter mange af sine billeder i de skiftende årstider, som ligeledes viser sig at have stor indflydelse på digterjegets sindstilstand.