Sommerfuglens stemme er en medrivende og barsk slægtshistorie om den jødiske Koppelman-familie, om at stifte familie og forbinde sig til hinanden, om nedarvede traumer - og om musikkens forløsende potentiale.
1943. Den talentfulde 24-årige operasanger, Ruth Koppelman, sendes til Theresienstadt, en af nazisternes gudsforladte lejre. Her holder kærligheden til musikken hende oven vande - og så en spirende forelskelse i en smuk ung mand. Et halvt århundrede senere indtaler Ruth fra sit jødiske plejehjem i New York sin historie til en knirkende kassettebåndoptager.
2015. 40-årige Alexander kæmper med en fastlåst sangkarriere og et fertilitetsforløb med sin kæreste, Gry, som bare ikke vil lykkes. Hans umulige mor, musicalstjernen Lillian, blander sig i tide og utide med formaninger og gode råd - kun når det gælder hendes eget ophav, er hun tavs som graven. Men en dag finder Alexander to små kassettebånd på Lillians loft, adresseret til ham. En stemme fra fortiden knitrer ham i møde.
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Sommerfuglens stemme" i de 484 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
B.
i berlingske.dk
anmeldt af Jacob Ørsted 27-10-2024
En fængende to'er
Velkomponeret ... dragende
Benjamin Koppels fortællelyst er ... formet af en indsigt i komposition
Bestseller-opfølger er som et stykke velkomponeret musik
Med romanen »Sommerfuglens stemme« har Benjamin Koppel skrevet en selvstændig fortsættelse af bestselleren »Annas sang«. Vi er tilbage hos familien Koppelman med to fortællinger, der hænger uløseligt og fængende sammen. [Kort uddrag]
Man arver aldrig kun traumer. Man arver også noget, der kan overvinde dem
Alexander kæmper med sit kokainmisbrug, en dårlig sædkvalitet og et rigtigt møgjob. Men da han hører sin mormor fortælle om årene i en nazistisk kz-lejr, tager hans liv en ny drejning. Benjamin Koppel er klar med en ny gribende familiefortælling. [Kort uddrag]
Har ikke helt den samme fortælleglæde, der var så medrivende i Annas Sang
Både mismod og passion i Benjamin Koppels mindre medrivende toer
Igen er det mødet mellem den unge og den gamle generation, der udløser handlingen i Benjamin Koppels nye slægtsroman, Sommerfuglens Stemme. Alligevel er det en meget anderledes fortælling. Romanen har ikke helt den samme fortælleglæde, der var så medrivende i den populære debut, Annas Sang, skriver Lone Kühlmann. [Kort uddrag]
