”Alle tegnene på sommer var forsvundet, undtagen varmen, der var trængt ned i jorden, ind i træernes bark, ind i gærdestolperne langs vejen, ned i søens vand, i villaens tagsten, i vinballonerne i det, der var blevet til redskabsrummet og almindeligt pulterkammer i stueetagen. Varmen havde ædt sig vej ind i de nylakerede træskodder og var begyndt at få malingen til at skalle af. Den havde drevet de halvvilde katte ud i grøfternes kølighed. Den havde fået fersknerne og blommerne til at modnes på træerne og havde tørret de sidste nedfaldsfrugter, hvor de lå i deres indskrumpede skræl.” Hvordan ville det være at rykke teltpælene op og flytte sit liv, med alt hvad det indebærer, til et andet land med nye mennesker, et nyt sprog og en anden kultur – at renovere et faldefærdigt ’palazzo’ og skabe familie. Alt dette og meget mere giver St. Aubin de Terán et omfangsrigt og finurligt indblik i med denne selvbiografiske skildring, der foregår i landsbyen Sant’ Orsola i Umbrien. Den prisbelønnede, engelske forfatte Lisa St Aubin de Terán tidligere udkommet på dansk med værket Husets Vogtere.