er blevet trolovet med Erik Lange, men Beate Bille, hendes og Tyges mor, har endnu ikke givet sit samtykke. Tyge inviterer hende nu til et besøg, hvis eneste formål er at overtale hende. Som led i sin strategi skriver han et maskespil til hendes ære og lader det opføre med sig selv, Erik og Sophie i de ledende roller. Romanen udspiller sig over fire dage og nætter og er fortalt af Beate, Sophie, Tyge og Erik, men også deres staldknægte, jomfruer og studenter på Tyge Brahes astronomiske observatorium og ikke mindst af dværgen Jeppe med det store hjerte og den rappe tunge.
Uddrag af bogen
Nu ligger han og sover med hovedet i mit skød. Det er det smukkeste hoved, jeg kender, og alle kvinder, som ser det, tænker det samme, at den mand må de eje. Og dem, som ikke falder for hans kønne hoved, de falder for hans stemme, og dem, der ikke falder for stemmen, skønt det må være få, falder for det, han siger, og mest af alt den måde han gør det på. Han er så svag, min Erik, skønt ikke så svag som nogen vil gøre ham til. Han bliver forkert bedømt af folk, de ser ikke hans styrke og den stædighed, med hvilken han forfølger sit mål. Han er et voksent barn gjort svag af kvinder, som han blot skal gøre tilpas.
Om forfatteren
Jørgen Gammelgaard er født i Nexø på Bornholm i 1930 og er uddannet på Kunstakademiet og faglærer i historie og geografi. Lærer på Samsø, højskolelærer i Ry, uddannelsesleder og generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. FN-rådgiver I Pakistan, Myanmar, Thailand og Indien og direktør for et EU-program for repatrieringen af de vietnamesiske bådflygtninge. Forfatter til monografier om Palle Nielsen, Richard Winther og Bjørn Poulsen og erindringsbogen Et nomadeliv.
