hans voldsomme beslutsomme død, lukkede mit hjerte helt til. Indtil jeg endelig en dag satte mig ned, i min store stol i min stue, og blev stille for Gud. En dag viste Kristus sig levende foran mig pegede på sit hjerte, og lærte mig, at jeg kunne trække vejret med hjertet sammen med ham. Kristus som en levende kilde fuld af kærlighed og glæde. Kristus både levende i mig og uden for mig, jeg var ikke alene. Og der sad vi så Kristus og jeg, og trak vejret sammen, indånding og udånding, indånding og udånding, fra Kristi hjerte og til mit og tilbage igen.Nu kunne følelserne langsomt bruse frem i mig over min smukke søns død, følelser af grænseløs kærlighed, sorg, skyld og skam, svigt og vrede også til Gud...