Sorgens ild af Jerker Eriksson

Spar op til

129 kr.

53/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere
Dette er den spændende fortsættelse af KRAGEPIGEN, som udkom 9. maj 2011.

I bog 2 får kriminalkommisær Jeanette Kihlberg og hendes team besked på fra øverste instans at holde inde med at efterforske sagen om de myrdede og lemlæstede drenge, da de ikke er kommet nærmere at finde en gerningsmand og ingen åbenbart savner disse børn. I frustration fortsætter Jeanette dog med at lede efter nye spor og går nogle af de gamle spor efter i sømmene. Tilfældigt tegner der sig et ubehageligt billede af en hemmelig forening, som har modtaget donationer af flere tidligere pædofilidømte eller -mistænkte, og Jeanette får igen hjælp af psykologen Sofia Zetterlund til udredningen af nogle af misbrugsofrene.

Fællesnævneren for flere af de involverede personer i foreningen er navnet Victoria Bergman, som også dukkede op i bog 1. Jeanette er meget interesseret i at tale med Victoria, men hun synes at være forsvundet fra jordens overflade. Ingen offentlige instanser kan skaffe oplysninger om hende, og det viser sig, at hendes identitet er retsligt beskyttet. Men så bliver der begået et bestialsk mord på en højtstående forretningsmand, der viser sig at have forbindelser til samme skole i Sigtuna, hvor også Victoria har gået. Hvem er denne Victoria Bergman? Tilbageblik til hendes barn- og ungdom og de uhyrligheder, hun var været udsat for, giver nogle af svarene, men er hun morderen, der er drevet af hævn?

"Og hvad adskiller så denne krimi, fra de mange andre gode krimiserier? Det gør det raffinerede, psykologiske plot, hvor f.eks. en fremragende psykolog selv er skizofrem uden at vide det. Se dét er intelligent underholdning i mine øjne."
- Litteratursiden
53/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Sorgens ild" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 07-10-2011

Blodig uretfærdighed

Vreden fylder for meget i denne ellers ganske vellykkede fortsættelse til 'Kragepigen' fra 2010. Jerker Eriksson og Håkan Sundquist generaliserer ganske unuanceret over det svenske samfund og dets forskellige typer, og 'den skingre tone står i vejen for budskabet.' Desuden har forfatterne en forkærlighed for 'kort sætning, ny linje', der i længden bliver ganske irriterende. Heldigvis er plottet dog så godt skruet sammen, at læseren trods alt læser videre, til bogen er slut. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 16-10-2011

Psykologisk teori-trip

Har man ikke forgængeren i frisk erindring, er det noget af en øvelse at hitte rede i alle de navne og relationer, som Jerker Eriksson og Håkan Sundquist uden særlig introduktion viderefører fra første del af deres trilogi. Forfatterne burde have skåret den indviklede historien ned til én lang bog i stedet for at dele den op i tre selvstændige labyrinter. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
i Børsen
anmeldt af Jonas Hindsholm Bentzen 14-10-2011

Nesbø viser vejen

Der hviler en stemning af sjæleligt mørke over Jerker Erikssons og Håkan Sundquists krimitrilogi, som egentlig er bøgernes største attraktion. Eftersom forfatterne har valgt at lade opklaringsarbejdet og jagten på den skizofrene morder strække sig over hele tre bøger, er tempoet ren slow motion i denne midterste del. De foretager nogle kloge dramaturgiske valg undervejs, men den samlede tendens er ’gentagelser og stilstand.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 04-10-2011

Forfatterpar træder vande

Denne roman udstiller meget fint problemerne med toeren i en planlagt trilogi: "Den rummer jo hverken begyndelse eller afslutning." Jerker Eriksson og Håkan Sundquist træder i et vist omfang vande, ligesom romanen generelt er mangelfuld: Der er mange gentagelser, en træg fremdrift, mange 'studentikost-prætentiøse floskler', en utroværdig psykologi, et kluntet plot, skabelonagtige personer og en temmelig langtrukken handling. [Kort referat]

67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Henriette Rostrup 10-11-2011

Man gjorde et barn fortræd

”Forfatterne holder kadencen i deres stort anlagt trilogi” om efterforskningen af en række mord på indvandrerdrenge. En helt ny forbrydelse sætter for nogen tid opklaringsarbejdet på pause, men de ’pirrende mysterier og dobbelttydigheder’ fra første bind fortsætter da underlige sammenhænge mellem forbrydelserne begynder at vise sig. Slutningen er en overraskelse, som de færreste vil have set komme. [Kort referat]

Ikke lagt online