“Da tæven lagde billedet af sig selv på sengen ud på nettet, kunne jeg ikke tro det. Billedet var identisk med Munchs Pubertet. Jeg må indrømme, at hun var god på billedet. Jeg var ikke sikker på, at hun ville imødekomme en så særlig anmodning: at gengive et billede af sig selv identisk med et maleri. Men det var et af Sort Malings tests, og den skulle bestås. Jeg var heldig, Adele viste sig at være en rigtig egocentrisk ... nullitet!” Og her holder Stefano en pause for at tillade pigen at tro, hun har været offer for sin egen forfængelighed. Og det er præcis, hvad Adele mener, hun har været. Bøddelen genoptager sin monolog. ”Dette billede var knoglen til at kaste for blodhundene, der ville efterforske Adele Dragos forsvinden, for at få dem til at tro, at hun var et offer for Sort Maling. Og frem for alt var det signalet om, at hun selv havde været klar til at falde i nettet.”