Sort, og cirka hvidt handler om Ben, Jo og Tammy, der er anderledes og derfor udenfor i skolen. Sammen har de et særligt fællesskab, fordi de er de tre samuraier, som sætter en ære i aldrig at blive som de andre. Men det er hårdt, når de er udsat for den daglige mobning. Ewo skildrer deres skiftende reaktioner mellem fortvivlelse og vrede og mellem apati og et ønske om at slå tilbage. Mange års uret, had og ensomhed får Jo til at tænde af.

Historien viser, at mobning kan ende i katastrofe. Men en bagatel kan ændre alt, og midtvejs i bogen fortælles historien på ny med det samme emne, de samme aktører og et lige så stærkt budskab, uden at den ender didaktisk korrekt. Med denne dobbeltfortælling opnår Ewo en troværdig skildring af skolelivets virkelighed, som hverken er sort eller hvid, men til gengæld appellerer til eftertanke og diskussion i skolesammenhæng.