Sorte hund af Levi Pinfold
UdsolgtBørne- og billedbøger

Sorte hund

af Levi Pinfold

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Sorte hund

Sorte hund

Forfatter: Levi Pinfold

Oversat af Gry Kappel Jensen

Format: Indbundet bog

Sider: 28

ISBN: 9788771414028

Forlag: TURBINE

Udgivet: 20. januar 2014

Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

En fortælling om at være bange. Eller om ikke at være bange. Det kommer an på, hvordan man ser på tingene.   

En dag kommer en stor, sort hund på besøg hos familien Håb. 
 Hr. Håb er den første, der ser den. ”Du godeste!” råber han. 
”Der er en sort hund på størrelse med en tiger udenfor mit hus!” 
Den næste, der står op er Fru Håb. Hun bliver så forskrækket, at hun taber sit tekrus og råber til Hr. Håb ”Ved du godt, at der står en sort hund på størrelse med en elefant udenfor vores hus?” 

Snart er hele familien i panik, og de beslutter sig for at gemme sig under dynen, så den sorte hund ikke skal finde dem.  
Men familiens yngste medlem, Lille Håb, er ikke bange for hunden. ”Åh, hvor er I fjollede,” siger hun og går udenfor. 

Men hvordan håndterer man sådan en stor grumsak af en hund?   

Sorte hund er en tidsløs fortælling med fantastiske illustrationer, som både børn og voksne vil fortabe sig i. Temaet, at overvinde sin frygt, er klassisk for børnebøger, men bliver her behandlet på en ny, fantasifuld måde, der gør den yderst velegnet som beroligende godnathistorie – for der er jo ikke noget at være bange for. 

Bogen er skrevet og illustreret af den australske illustrator Levi Pinfold, der står bag adskillige flotte børnebøger. I 2010 modtog han the booktrust best emerging illustrator award for sin bog The Django, der handler om en ballademager og mødet med musikken. Både tekst og illustrationer er præget af en særlig underfundighed, som både børn og voksne vil sætte pris på. 

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Sorte hund' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.768 andre anmeldelser af bøger.