Forfatteren tog afsæt i, at hendes liv ikke skulle være fyldt med forhindringer, men med udfordringer og lyst til livet. I kraft af skolegang, et rigt højskoleliv, uddannelser som pædagog, beskæftigelsesvejleder og terapeut er det blevet et liv i på hendes egne præmisser - og hun har været ivrig deltager i handicaporganisationernes politiske verden - udover at leve et aktivt liv på en række andre fronter. Og dermed har hun opnået, hvad kun få tænkte det muligt i kraft af børnelammelsen. 

Hanne Klitgaard Larsen skriver selv:  ”Jeg og andre mennesker med handicap har haft en hård, lang kamp og vil også fortsat skulle kæmpe for at få en ligeværdig plads i samfundet på vores egne betingelser. Derfor må vi alle, på hver vores måde, træde i karakter og bevise, at vi er mennesker med ressourcer, humor og livsduelighed. Vi må fortsat stå på skuldrene af de forrige generationer, som har måtte kæmpe samme kamp. Vi skal fortsætte kampen ufortrødent og være  glade for, at de fleste af os heldigvis hører til de robuste og de overlevende. Vi skal til stadighed holde fanen højt og stå fast på vores ret til ligebehandling. Vi skal sideløbende holde fast i vores historie i takt med at holde nutiden i skak. Lad denne bog yderligere være et beskedent indspark i kampen for lige rettigheder og værdighed for os med handicap.” 

Denne livsfortælling er fyldt med oplevelser fra tilværelsen som et menneske med handicap i kontakt med et hospitalsvæsen, institutioner og et samfund, som går fra at være ikke særlig indlevende og velindrettet på handicappets vilkår til at få større og større forståelse for mennesket bag lidelserne - og samfundet og dets institutioner beslutter med bistand fra mange handicaporganisationer at stå for en række indsatser, som har haft stor betydning for udviklingen for mennesker med handicap. Men der er stadig kampe at kæmpe.