Spild er en undergangsfortælling, men den er først og fremmest dannelsesroman. Den beskriver den livsbane, der nærmest er uundgåelig for fattige i datidens København. Det er børn, der dag ud og dag ind konfronteres med deres elendige kår og samtidig skal se på, hvad der er at mæske sig i på den anden side. Det er livet i de rædderlige lejligheder med fugt og skarn i hjørnet og drukne forældre, der slås og ikke tør eje møbler, fordi de så ikke kan få den fattighjælp, de har brug for. Et spild af mennesker og alt hvad de indeholder af tanker og drømme og håb, et spild af samfundsressourcer.