omkring den unge. Du kan også læse fire familiers fortælling og resultater.

Årsagen til denne bog er både min holdning til spiseforstyrrelse som et overlevelseskort og de gode resultater fra mine terapier med forældreinddragelse.

Jeg mener, at den unges spiseforstyrrelse ikke kun er den unges problemstilling men et fælles ansvar i familien. Det handler således ikke om maden, men kommer ofte til at handle lige netop om maden som et meget synligt symptom hos den unge meden psykisk ubalance.

I familien fylder spiseforstyrrelsen rigtig meget. Som en elefant, der er flyttet ind. Og familien ved ikke hvad den skal gøre for at få dyret ud igen. Havde forældrene vidst fra starten, hvad de skulle gøre, så havde de gjort det.

Når familien henvender sig her, er forældrene en naturlig del af behandlingerne, idet den unge ikke alene kan komme ud af sin nuværende situation. I samarbejde t mellem den unge, forældrene og mig tager vi på en udviklingsrejse og definerer, hvad der i familie relationen skal være mere og mindre af, for at den unge kan lægge sin spiseforstyrrelse. I løbet af relativt få terapier kommer der ro på, og den ungemotiveres til at slippe spiseforstyrrelsen og genoptage sit hidtidige ungdomsliv.

Det er den unge, der har symptomerne, men når vi sammen i terapien inddrager familien og lægger ansvaret for spiseforstyrrelsens opståen tilbage i familien, er spiseforstyrrelsens dage hurtigere talte. Hertil kommer, at hele familien udtrykker, at en gunstig udviklingsproces sat i gang i familien som helhed.