Spørgsmåleneaf Majse Aymo-Boot

Er du ovre på min halvdel?

Anmelderen udnævner på stedet Majse Aymo-Boots samling af vittige, dybsindige og udsyrede spørgsmål til 'mit yndlingsværk 2012!' Bogen indeholder 672 i alt og kan danne grundlag for en slags spørgsmålenes fænomenologi med et bredt udvalg af orskellige typer og temaer, f. eks, satiriske spørgsmål, parodiske spørgsmål, meta-spørgsmål, undergravende spørgsmål, konstaterende spørgsmål, intimiderende spørgsmål, patroniserende spørgsmål, revolutionerende spørgsmål og meget andet. Her er et lille udvalg: 'Hvorfor bliver jeg så rørt over læsebriller?', 'Skal jeg skrive et brev til lægen?', 'Gør det mig en smule sympatisk, at jeg selv udpeger mit hykleri?', 'Findes luften af nyslået hø kun i hvidvin?' og 'Står der i centrum af verden en stor, våd maskine og gisper?' [Kort referat]

Er 'Spørgsmålene' den sidste bog du nogensinde behøver at læse?

Det vrimler med ’suverænt gode spørgsmål’ i Majse Aymo-Boots tre små hæfter, hvis poetiske tekststykker fungerer som ’en kritisk tænkemåde at gå til skriften, sproget og verden på’. Forfatterens særlige spørgeteknik synes at udtrykke en form for sandfærdighed, som læseren skal lade sig overvælde af snarere end at søge svar på. Ét spørgsmål bliver dog besvaret: livet – og derfor også litteraturen – rummer flere spørgsmål end svar. [Kort referat]

Spørge-Jørgen anno 2012

Det er hylende morsomt, afsindig underfundigt og dybt originalt værk Majse Aymo-Boot her har udtænkt. Cirka 300 spørgsmål fordelt på 60 sider lyder umiddelbart som en kedelig, formelagtig idé, men den er udført med stort sprogligt overskud, poetisk sans og opfindsomhed. Hør bare her: 'Længes nutidens avantgardister mod fortidens avantgarder?' 'Får min egoisme mig til at stråle som en ond, beskidt juvel?' 'Er her nogen?' Spørge-Jørgen i voksen, nutidig udgave. [Kort referat]

Kunstnerisk fallit

Anmelderroste Majse Aymo-Boot har kunstnerisk set spillet fallit med denne digtløse digtsamling, der blot består af 56 sider med spørgsmål. Det nytter ikke meget, at forfatteren forsøger at iklæde bogen lidt intellektuel relevans ved at referere til Freud og Lacan, når indholdet er 'fuldstændig blottet for enhver kunstnerisk værdi.' [Kort referat]