Spontan selvforbrændinger en kærlighedshistorie om at føle sig tvivlende og heldig, rodløs og besat. En poetisk fortælling om klichéernes magt og sansernes hierarki, hvor naturligheden er et serum, der påføres på øjenvipperne for, at få dem til at gro. Sproget flyder ovenpå, let og rummeligt som en plastbeholder, mens dramaet spiller sig ud i bølger mellem nærværet og fraværet, mellem ude og hjemme og i slægtskabet mellem idolbillede, efterligning, tyveri og overnaturlige kræfter.