Stilheden en søndag. Man kan rekognoscere i et villakvarter. ”Batman og Vatmand” leger stadig derude et sted. Lidt oppe ad et lukket vænge tøffer en midaldrende herre rundt i H2O-sko. Han har tændt grillen, det er ikke ham, der er ”På vej ud i junglen igen”.    

Er han mon ”Forandringsparat”? Fruen vil gerne se en serie. Solen skinner, så hun trækker for. Hun er stadigt påvirket af ham konsulenten ”Tungnem”, som på medarbejderdagen på kommunekontoret fortalte, hvordan de skulle gribe livet an. ”Carpe diem”. Hun har grebet sin dag men alt for ofte grebet forkert. De hører en svag buldren. Når de mon at reagere, når først ”lavinen ruller”?    

De hygger sig, det er ”Feel good time”. De håber på, at der ikke pludseligt kommer nogen forbi.    

Der er ”Spor af liv”, man skal bare lede. Et sted i vænget pakker en mand flyttekasser. ”Valentino” har været på besøg. Der er ”Til salg-skilte på en vej”.    

Vi har for travlt til at nå, at finde os selv. ”Lige nu”.  

Vi prøver at stoppe op og reflektere, men så kommer den, ”To do listen”. Noget skal sorteres og køres væk med traileren.    

Der er ”Spor af liv”.       

Jongløren   

Jeg sidder i skyggen 

med ja-hatten på 

et sted langt fra hvor 

solens stråler kan nå   

Mit bæger er halvtomt 

tørsten til at forstå 

et lille lysglimt af livet 

trænger sig irriterende fortsat på   

Et McDonald’s-plastiklåg 

lægger en dæmper på 

bølgeskvulp der truer med 

at livsglæden flyder ovenpå