(1910-89) som retningens absolutte benjamin kun var 26 år, da dette programskrift udkom. Den logiske positivisme går ud over den empiriske positivisme, som er enhver rationel videnskabs grundlag, og forlanger (inspireret af Bertrand Russell
og den unge Ludwig Wittgenstein), at videnskaben må holde sig til den type erkendelse og viden, som lader sig formulere i klare, logiske sætninger, som kan verificeres - kan de nemlig ikke det, er de meningsløse og ikke værd at spilde tid og kræfter på. Det handler om at opstille såkaldte observationssætninger (protokolsætninger), som kan testes empirisk og samtidig gå i spænd med de matematisk-logiske sætninger, der sikrer de sande slutninger. Da moralfilosofiens tale om det gode såvel som æstetikkens tale om det skønne og psykologiens tale om det ubevidste unddrager sig denne procedure, falder deres arbejde uden for den egentlige videnskab - som også store dele af sociologien, ifølge Ayer. Det er øretæveindbydende synspunkter, som imidlertid er vigtige at diskutere for at afklare, hvad videnskab, erkendelse og sandhed er for nogle størrelser.
Omslag ved Hovedkvarteret.