Det er hovedpåstanden i Sproget i verden, at enhver tekstforståelse grundlæggende består i at drage logiske slutninger mellem tanker, der kan være sprogligt udtrykte (asserterede) eller handleiboende (implikaturbårne). Når først denne logiske bund foreligger, kan teksten danne udgangspunkt for de mere principielle metafysiske antagelser om verdens indretning, om dens ting, agenter og personer, og for de empirisk-teoretiske, praktisk-etiske og æstetiske udgaver af disse antagelser. Fx et ordbogsopslag, en naturvidenskabelig artikel eller et digt.

Bogen argumenterer for, at der kun findes én logik: førsteordens prædikatslogik. Og til forskel fra forestillinger om, at det er sproget, der skaber verden, fastholder den en konsekvent realisme og kognitivisme: Det er tingsverdenen, der danner forudsætning for vores handleverden, og handleverdenen, der danner forudsætning for vores sprog.